Geologisk stensamling og bålplads ved Målundegård Engsø
I lavningen mellem Storring og Stjær ligger en regnvandssø, kaldet Målundegård Engsø. Udover at der ved regnvandssøen findes et bord/bænkesæt og en bålplads, så er her også en geologisk samling af nogle af de store sten, som er blevet gravet op i forbindelse med etableringen af søen. Ved hver sten er det angivet, hvilken type, der er tale om.
Omkring søen er der enge, som afgræsses af kreaturer om sommeren. Der er flere stier i området.