Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Vedr. planlagte mobilmast på Vesterbro

Der har været forespørgsler om hvordan man gør indsigelse mod projektet.
Man kan skrive et brev (eller mail) til kommunen inden 7. september. Det er afdelingen Byg & Ejendom - Åben land på Knudsvej 34 i Ry der tager sig af sagen.

For lige at være helt på det rene, så har vi haft en snak med vores gode naboer i 123, og de har sagt OK for, at oplysninger om den planlagte mast kommer ud til folk i Stjær.

For os at se ville en 36 meter høj gittermast med 6 panelantenner skæmme det smukke landskab vest for Stjær. Området bruges flittigt til gå-, cykel-, løbe- og rideture. Hvis den planlagte mast blev en realitet, ville man komme til at tage en tur ud til masten - og ikke ud på landet. Ud over at stå tæt på mange ejendomme mellem Stjær og Søballe, ville masten kunne ses fra en del huse i Stjær, Søballe og Storring. 36 meter er højere end rundetårn ca. dobbelt så høj som kirken eller dobbelt så høj som telemasten på boldbanen! Vi ville komme til at bo i ”landsbyen ved masten” med et skæmmet landskab og med faldende huspriser til følge.

Vi håber på at indgå i en dialog med Skanderborg Kommune om en bedre placering af Telenors antenner.

Vh Jane Agergaard