Tilbud til alle lokalmedie-freaks
Tilbud til alle lokalmedie-freaks / frivillige lokalpressefolk i Skanderborg Storkommune, fra Stjær Mediegruppe: Journalistens Værktøjskasse - to uddannelsesdage i Stjær Forsamlingshus.
De to lørdage 27. januar og 24. marts 2007 - er et uddannelsestilbud, til frivillige lokalmediefolk i Skanderborg Storkommune.
I foråret fik Stjær Mediegruppe, som producerer www.stjaer.net og Stjær Avis, nogle penge fra folkeoplysningsudvalget i Galten kommune, til at gøre os dygtigere for, så vi bl.a. ikke laver så lange aviser, som avis nr. 18!
Vi har sammen med journalisthøjskolen udformet 2 uddannelsesdage, hvor lokalmediefolk fra storkommunen kan mødes i Stjær Forsamlingshus og lære nyt sammen og inspirere og lære af hinanden. Underviseren er en af journalisthøjskolens lærere. Uddannelsesdagene hedder: Journalistens Værktøjskasse - Et undervisningsforløb for medarbejdere ved medier i lokalområder. Hovedvægten i undervisningen vil blive lagt på produktion til skrevne medier. Målet med undervisningen er at give kursisterne indsigt i journalistens arbejdsmetoder.
Undervisningen vil blive en kombination af oplæg og praktiske øvelser. Hver undervisningsdag vil have en varighed på fem timer. Undervisningen tager primært afsæt i de medier kursisterne skriver til.
Lørdag den 27. januar 2007, kl. 11 - 16
- Journalistikkens kendetegn
- Hvad er en god lokalhistorie og for hvem?
- Vinkling
- Den gode arbejdsproces
- Skriveprocessen
- Mødet med kilden
- Portrættet og reportagen form og arbejdsmetode
- Oplæg til hjemmeopgave
Hjemme: Efter den første undervisningsdag skal kursisterne arbejde med en artikel, som sendes til underviseren inden 2. undervisningsdag.
Lørdag den 24. marts 2007, kl. 11 - 16
- Evaluering af hjemmeopgaver
- Den gode rubrik og andet udstyr
- Læserne (målgruppebevidsthed)
- Kildeidentifikation
- Om at skrive til nettet
Vi håber, de to uddannelsesdage bliver start på flere, hvor vi bl.a. kan lære om det elektroniske medie. Men vi starter med disse gode gamle journalist-redskaber. Alle frivillige lokalpresse-journalister, fra Storkommunen, er velkomne!!
Kurset er gratis I får frokost og et dejligt samvær med andre frivillige lokalmediefolk oveni den professionelle undervisning! Det er vigtigt, man deltager begge dage.
MELD JER TIL PÅ stjaeravis@stjaer.net INDEN JUL!
Der er et begrænset deltagerantal!
Venlig hilsen,
Pil Brudager
Bjarne Schøler
Roy Erik Blüthgen