Sæssonstart i Løbeklubben
Hej alle Stjær løbere
Vi er igang igen om torsdagen i løbeklubben. Ja faktisk har vi ikke rigtig været stoppet, da der er blevet løbet de fleste torsdage i ferien. Det er indtil videre kl. 19.30 vi mødes, og løber i grupper der passer til ens tempo.
Torsdag d. 4. september 2008 holder vi et opstartsmøde, hvor vi officielt tager hul på efterårssæsonen. I dagens anledning mødes vi kl. 19.00 for at lave en ½ times fælles træning med fokus på interval-/tempotræning i anlægget ved klubhuset. Træningen bliver differentieret ift. niveau, så alle kan være med. Kl. ca. 19.30, når vi har pustet ud og fået vejret, holder vi møde i klubhuset med følgende agenda:
- Alternativ/ekstra træningsaften om mandagen?
- Træningstider i vinterhalvåret
- Dorte og Jens har været på basiskursus - Hvad fik de med hjem?
- Ambitionsniveau for løbeklubben
- Eventuelt
Alle er velkomne, også hvis du ikke har været med tidligere.
Med venlig hilsen
Jesper Nothlev