Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Så starter badmintonsæsonen

Badminton-program i sæson 2013-14

Så er vi gået i gang med en ny badmintonsæson i Stjær, og vi tilbyder i år følgende aktiviteter:

Ketsjerleg
Hold for 0., 1. og 2. klasses børn, hvor der skal introduceres til badminton, leges og læres med ketsjer. Vi skal spille med badmintonbolde, jonglere med ketsjere og spille med skum-bolde. Bolde og børneketsjere lånes i hallen, så kom bare og prøv.
Tid onsdag: kl. 16.00-17.00

Træning Børn/Unge
Bliv god eller endnu bedre til at spille badminton. Vi træner hver onsdag med fokus på både slagteknik, benarbejde og kamptaktik. Der bliver stævner, holdturneringer og specialtræning.
Begge hold har mulighed for ekstratræning (uden træner) fredag kl. 19-20.
Tid 3.-5. klasse onsdag: kl. 17.00—18.30
Tid 6. klasse og opefter onsdag: kl. 18.30-20.00 Voksen motion
Udfordre dine venner, naboer eller familie og book en bane. Motionister kan også deltage i stævner og klubmesterskab.
Tid onsdag kl. 21-22

Familiebadminton/motion
Fredag er der mulighed for familiebadminton. Man kan spille badminton med sine børn eller andre i familien (uden træner). Der kan købes børneketsjere og skumgummibolde til meget rimelige priser. Kontakt udvalget herom.
Tid fredag: kl. 20—21

Alle hold starter i uge 35

Tilmelding og betaling foregår på boldklubbens hjemmeside.

Vel mødt til en ny sæson!
Badmintonudvalget