Stjær Boldklub til Partillie Cup
I dag tirsdag ved middagstid rejste omkring 75 spillere og ledere fra Stjær Boldklubs håndboldafdeling til Gøteborg for at deltage i Verdens største håndboldstævne.
Håndboldkampene starter onsdag og finalekampene slutter søndag hvor man også vender tilbage til Stjær.
Holdene skal bo på en skole kun 10 min. gang fra spillepladsen, som ligger i midten af Gøteborgs centrum, hvor der bl.a. også kommer hold til at bo fra Kenya.
Udover Svenske hold vil holdene fra Stjær også møde hold fra Island, Østrig, Tyskland og Norge. Den helt store oplevelse venter for pigerne årg. 91 der skal møde et hold fra Grønland og drengene årg. 91 der skal møde et hold fra den tjekkiske storklub DUKLA Prag.
Under turen vil der også blive tid til at besøge Lisebergs store tivolipark. Og mon ikke der også bliver tid til en shopping tur og et besøg i det lokale badeland.
Mvh., John