Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Rollespil i Bakkeskoven på søndag (2012-06)

Endnu engang er der store kræfter på spil i Bakkeriget. Bakkeriget ledes i disse tider af munke og nonner fra et nærliggende kloster. Klosterets hellige ting, der beskytter klostret og byen, er blevet stjålet. Findes tingene ikke snart, vil forfærdelige ulykker som fattigdom, død og ødelæggelse ramme klostret og dermed beboerne i Bakkeriget. Kirkens tjenere vil derfor krone en ny konge, hvis de helt særlige hellige ting kan findes og skaffes tilbage til Klosteret. Kampen om magten er begyndt!

Som sædvanligt kan man på markedet i Bakkeriget handle med ting, hygge sig ved bålet og proviantere lidt spiseligt. Du skal have bløde våben (ellers har vi nogle du kan låne/begrænset antal), og du skal helst være udklædt, men det behøver ikke være dyrt og fint! ALLE (børn, unge, gamle, familier) kan være med - også selvom du ikke har prøvet det før. Mindre børn får skånsomme roller - og en skøn oplevelse. Det koster 40 kr., som betales ved check in.

Dato & tid: Søndag den 10. juni kl. 11 - 15. Check in åbner kl. 10.

Tilmelding, Plot og Roller: http://kulturistjaer.dk/rollespil/10._juni_2012.html

Regler her: http://kulturistjaer.dk/rollespil/info_%26_regler.html

Kom og vær med - det en oplevelse - og super sjovt!
Med venlig hilsen, Rollespil i Stjær