Orienteringsmøde på Stjærskolen
Skolebestyrelsesvalg... afholdes måske på Stjærskolen torsdag den 9. marts 2006!
I den forbindelse vil et orienteringsmøde finde sted i skolens gamle fællesrum, mandag den 30. januar 2006 kl. 19.00
Læs indbydelse her: Indbydelse til orienteringsmøde (PDF)
Mød op og vær med til at få indflydelse på Stjærskolens udvikling. Program for orienteringsmødet - mandag den 30. januar 2006 kl. 19.00:
- Valgbestyrelsen orienterer. (Byrådsmedlem René Sørensen, Skolebestyrelsesformand Charlotte Marvig og skoleinspektør Nils Vangkilde)
- Oplæg ved bestyrelsesformand Charlotte Marvig
- Pause
- Præsentationsrunde
Opstilling til skolebestyrelsen og udarbejdelse af kandidatlister
Skolebestyrelsen har stor indflydelse på skolens udvikling og dens hverdag!
Forfatter: Skolebestyrelsesformand Charlotte Marvig på vegne af bestyrelsen.
I skolebestyrelsen har man i høj grad indflydelse på skolens hverdag. Man er med til at præge og udvikle skolen, idet skolebestyrelsen er med til at sætte rammerne og principperne for skolens virksomhed. Og det er skoleledelsen som planlægger og styrer dagligdagen ud fra disse principper. En skolebestyrelse kan således udarbejde principper for alle områder af skolens virksomhed, når blot dette ligger inden for de givne rammer og regler som Undervisningsministeriet og kommunalbestyrelsen har vedtaget.
Eksempler herpå er undervisningens organisering, skole/hjem samarbejde, ordensregler, og fællesarrangementer (eks. lejrskole). Endvidere godkender skolebestyrelsen skolens budget og undervisningsmidler samt fører tilsyn med skolens fysiske forhold, SFO, etc. Skolebestyrelsen medvirker også ved ansættelse af ledere, lærere og sfo-pædagoger.
Ud over de nære ting på skolen, så er skolebestyrelsen også i kontakt og dialog med kommunalbestyrelsen idet man som bestyrelse bliver hørt i en række sager eksempelvis Helhedsplan 2000+3 og man kan selv rette henvendelse til politikerne, som Stjærskolens bestyrelse har gjort det i forhold til eks. specialundervisningsresurser.
I den forgange periode har den nuværende skolebestyrelse bl.a. beskæftiget sig med evaluering af skole/hjem samarbejde, igangsætning af lektiehjælpsprojekt, haft fokus på udendørs læringsrum, evalueret på modulordningen i SFO, drøftet specialundervisning, mobiltelefoni-regler, trivselsregler, arbejdet med sorgplan, og vi har fokus på en egentlig målsætningsdebat. For yderligere information, se evt. årsberetningerne på skolens hjemmeside, www.stjaerskolen.dk
Der har været mange spændende emner på dagsordenen og der er ingen tvivl om at den kommende valgperiode vil byde på nye og udfordrende opgaver, ikke mindst set i lyset af den nye kommunestruktur, hvor samarbejdet mellem skolebestyrelsen og kommunal-politikerne bliver et vigtig forum for drøftelse af og indflydelse på skolens udvikling og hverdag.
- Præsentationsrunde
- Pause
- Oplæg ved bestyrelsesformand Charlotte Marvig