Næste station: Galten!?
Nyt forslag om en jernbanestrækning gennem Galten.
Næste station Galten (DR Nyheder, 13. maj 2009 08.25)
http://dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Skanderborg/2009/05/13/081928.htm
Et flertal i Folketinget overvejer at skaffe penge til en helt ny jernbane mellem Silkeborg og Århus, der skal gå den direkte vej forbi Galten. I dag må man omkring Ry og Skanderborg, hvis man vil med tog mellem Silkeborg og Århus.
SF bag forslaget
Det er SF, der har foreslået den nye jernbanelinie, og hvis den bliver til virkelighed, kan rejsetiden mellem Silkeborg og Århus skæres ned fra 50 minutter til 30 minutter, skriver Jyllands-Posten.
Transportminister Lars Barfoed siger, at jernbanelinien vil have store perspektiver for den kollektive trafik i Østjylland. Prisen for jernbanen vil løbe op i flere milliarder kroner, og den kan tidligst stå færdig i 2020.