Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Nogen vil give dig penge!

Søger I økonomisk støtte til lokalt projekt eller til start af en forening

**

Husk at Landsbysamvirket kommer 28. oktober kl. 19.00 i Stjær Forsamlingshus**

Her vil Landsbysamvirket oplyse om mulighederne for at få del i Skanderborg Kommunes Landsdistriktspulje. Vil du og din grundejerforening have et fælles bålsted, hvor I kan lade jeres sangryster gjalde i de sene sommertimer. I vil måske indrette en ny legeplads, eller blot opsætte motionsudstyr ved legepladserne, så forældrene kan motionere, mens de ser efter børnene på legepladsen. Har I ønske om et fælles fuglebad, eller en ny fodsti for myrer og andet godtfolk, så kom og hør om mulighederne for økonomisk tilskud. Måske er I nogle stykker, der ønsker at starte en forening, hvortil I skal benytte værktøjer og lignende, så bør I også møde op, for at høre hvordan I søger tilskud hertil.

Der er i 2010 afsat ca. kr. 250.000 til foreninger eller projekter, der fremmer sociale og kulturelle formål i landsbyerne.

Uuddelte midler overføres til 2011 (med mindre endnu en kommunal spareplan kommer og ændrer dette), så fortvivl ikke, I kan sagtens nå det. Læs evt. mere i Stjær Avis nr 34,side 7.

Vel mødt, Stjær Sogns Borgerforening