Musik på Stjærskolen
Musikværksted holdet på torsdage kl 14-15 i musiklokalen for børn i 0-2 klasse
Børn i indskolingsalderen trives godt med at gå på et børnehold en tid, stifte bekendtskab med flere forskellige instrumenter og udvikle deres musikalske færdigheder og begreber. Det er sjovt at spille på trommer, klappe, danse og synge sammen med andre, og gennem sang, dans og bevægelse styrkes barnets motoriske, logisk/matematiske, rumlige, sociale og sprogligt/musikalske kompetencer. Og ikke mindst giver undervisningen gode forudsætninger for senere hen at begynde at spille et bestemt instrument. Musikværkstedsholdene foregår på hold med op til 12 elever. Ofte vil skolens SFO være behjælpelig med at sende børnene af sted til undervisningen, hvis det er på barnets egen skole det foregår.
Mere information og/eller tilmelding på www.skanderborgmusikskole.dk Lær at spille trompet på Stjær Skole
Der er stadig ledige pladser hos Skanderborg Kulturskole.
Tilmelding og yderligere information på www.skanderborgkulturskole.dk eller ved at kontakte Jesper Andersen på tlf. 21776023 / email: jesper.trut@gmail.com
Musik & Bevægelse for 0 - 6 årige børn
For børn giver musikken adgang til en verden af eventyr, fantasi og magi, og som forælder er det en gave at kunne være med til en så vigtig fase af ens barns liv. Sanglege og legesange, musikalske dramalege, rim og remser, leg med redskaber så som bolde, reb o.l., spil på rytmeinstrumenter og xylofoner. Børnene bliver bedre til at samarbejde med andre, yde og nyde, og de bliver stimuleret både motorisk, logisk/matematisk, rumligt socialt og sprogligt/musikalsk. Alt dette med musik, leg og fantasi til hjælp!
Undervisningen for børn fra 0 - 6 år foregår på hold med op til 10 børn og 10 voksne. En voksen skal deltage sammen med barnet.
Mere information og/eller tilmelding på www.skanderborgmusikskole.dk