Maleriudstilling på Stjær Fællesbibliotek
I maj måned er der på Stjær Fællesbibliotek mulighed for se se malerier udført af Solveig Winther fra Storring. Solveig Winther er født i 1960 i Vestjylland. Hun er uddannet som pædagog og var i 1996 et år på Kunstskolen i Mejlgade.
Hun fortæller selv: Som kunstner startede jeg selv i 1988 med at udtrykke en af mine drømme på silke. Da jeg et par år senere flyttede til Californien tog det fart med at male silkebilleder og i 1991 lavede jeg min første censurerede udstilling i Palo Alto, Californien. I 1996 flyttede jeg med min mand til den gamle skole i Storring og fik to børn fra Colombia. Arbejdet med silkebillederne, der kræver meget tid, gled lidt i baggrunden. I stedet har jeg nu kastet mig over akryl-maling på lærred, hvor der ikke er så mange delprocesser før resultatet kommer til syne. Mine silkebilleder har oftest været abstrakte kompositioner med inspiration fra egne drømme og oplevelser.
I mine akrylbilleder har jeg i nogen tid vendt mig mod arbejdet med de naivistiske masker, som ses på billederne på Stjær Bibliotek. Et antal af mine maskebilleder fra 2003 kan også ses på internettet på adressen herunder.
Maskebilleder fra 2003: http://home20.inet.tele.dk/solveigwinther/