Kursus i Stavgang
Motionsafdelingen i Stjær Boldklub arrangerer stavgang introduktion onsdag d. 18. august kl. 18.30. Vi introduceres for gangformen og bliver grundigt indført i teknikken i løbet af 2 timer. Herefter aftaler kursisterne næste mødegang, hvor vi bliver grundigere trænet i at gå den specielle teknik. Kurset koster 175 kr. for i alt 5 timers kursus. Stavene kan købes for 250 kr. hvilket er halv pris af hvad disse kvalitetsstave koster ellers. Tilmelding til Sanne 86950414 eller Jannie 87612015 senest d. 1. august. Lidt om stavgang: Med stavgang får du en mere effektiv træning end traditionel gang og jogging. Stavgang er let og naturlig og har mange af de samme bevægelser som langrend på ski, idet man også her bruger arme skuldre og ryg. Stavgang forebygger og opbløder stive muskler i skuldre og nakke, og aflaster samtidig de store led i benene og videre op gennem ryggen da du ikke udsættes for de mange hårde stød jogging giver. Stavgang er en enkel træningsform hvor alle arbejder ud fra eget niveau og alder.
Ved stavgang vælger man selv sit eget tempo og tilpasser træningsruten efter sin fysik. Hænderne er spændt fast i en slags handske på de specielle stave der absolut ikke må forveksles med hverken skistave eller vandrestave - hver ting til sin tid. Der er forskellige træningsområder 1.- Bedre helbred 2.- Øget vægttab 3.- Bedre kondition 4.- Øget styrke og kondition. Vælg selv hvilket område der passer dig.
Vil du have nærmere information så ring til Sanne 86950414 eller til instruktør Lars og Karin Madsen 86523455.
Vel mødt
MOTIONSAFDELINGEN