Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Invitation til familievenligt O-løb

Invitation til familievenligt O-løb + Officiel indvielse af trampestierne ved Stjær, Storring og Søballe torsdag den 1. juni foran Brugsen

Den 1. juni 2017 kl. 17.30 lyder startskudet til O-løb ved Brugsen i Stjær. Det bliver samtidig den officielle indvielse af sporet Stjær-Storring-Søballe. Næstormand for Miljø- og Planudvalget, Claus Bloch, kommer og holder en kort tale, og skyder løbet igang. Ingen festlig indvielse uden champagne! Efter løbet vil der være mange præmier og champagne / børnechampagne til alle - med god støtte fra vores lokale brugs i Stjær, hvorfra løbet skydes igang og slutter.

O-Løbet henvender sig både til dem, som vil løbe rigtigt stærkt, og til dem som bare gerne vil have en sjov ud-i-naturen-motionsoplevelse med hele familien, barnevogn og hele pivtøjet. Ved hjælp af kort og fotos skal man finde poster - og deltagerne bestemmer selv tempoet. Ideen er, at alle kan være med uanset om man går eller løber.

PRAKTISKE OPLYSNINGER
Start og mål er ved Lokal Brugsen Stjær, Østerbro 9, 8464 Galten.
Indtjek åbner kl. 16.30 Løbet skydes i gang kl. 17.30!
Tilmelding og betaling til O-løb: https://greenticket.dk/o-lb-istjr

Børn til og med 14 år gratis, voksne 80 kr + gebyr.
Hele beløbet fra salg af billetter går ubeskåret til byforskønnelse af Stjær.

Mvh.
O-løbsudvalget, Trampestilauget og forskønnelsesgruppen i Stjær