Hastighedsplan - endelig godkendt!
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at den endelige hastighedsplan for kommunen er godkendt. Den kan læses på www.galten.dk under Teknik & Miljø - Trafik og veje. Planen kan endvidere fås ved henvendelse hos Kommunen (Miljø og Teknik).
Vi har ikke fået alle vore foreslag igennem, for der var mange. Det vi nu får gennemført iflg. planen gør, at vi er godt på vej og jeg arbejder videre.
Der vil bla. blive etableret ekstra trafikdæmpning på Stjærvej v. byport og jeg vil i den forbindelse endnu engang presse på, for at få fjernet de omstridte Chaussésten. Jeg opfordrer folk til at give deres ideer og meninger til kende, så jeg har noget at arbejde med fremover. Jeg arbejder forsat for at sikre skolevejen(e) og har det som 1. prioritet samt Vesterbro v. klubhuset.
Det ville være rart at få respons fra forældre til børn, som er brugere af de 2 steder/institutioner for at kunne argumentere i kommunen for vores forslag om yderligere sikkerhedsforanstaltninger.
Med venlig hilsen
Lene J. Rasmussen
lera@c.dk