Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Halloween i Stjær

Lørdag den 28. oktober vil Dagli`Brugsen Stjær gerne invitere alle byens børn og voksne til Halloween (u)hygge ved Dagli`Brugsen Stjær fra kl. 14:00.

Kom og se om det er dig, der kan lave byens flotteste, mest uhyggelige, eller mest sjove halloween-græskarhoved.

Tilmeld dig i Dagli`Brugsen senest torsdag den 26. oktober. Det koster 20 kr. pr. person og så sørger vi for du får et flot græskar. Du skal selv medbringe de ting, som du vil bruge til at lave dit græskarhoved med.

Bestyrelsen står klar med lidt godt til ganen, både til børn og voksne. Til slut vil bestyrelsen kåre byens græskarhoved, og der vil være flotte præmier.

Mød op til en hyggelig eftermiddag ved Dagli`Brugsen Stjær.
HUSK!! Arrangementet foregår udendørs, så sørg for den rette påklædning.

Med venlig hilsen
Arne Mogensen
Dagli`Brugsen Stjær