Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

Bålhygge i Stjær
Flere artikler ➜

Gymnastikken hænger i tynd tråd

Kære Stjær-, og Storringborgere
Vi håber, at I alle har haft en dejlig sommer.

Vi fik i går i gymnastikudvalget besked om at vores instruktører for henholdsvis puls og styrke og voksenbarnholdet alligevel ikke har mulighed for at være trænere i den kommende sæson.
Det betyder i første omgang at puls og styrke ikke kan starte op i næste uge som annonceret før ferien, og i anden omgang at vi rent ud sagt er på spanden, da vi ikke har andre træneremner på hånden.
Hvis det skal lykkes os at få stablet noget på benene i år, har vi derfor brug for hjælp. Vi håber, at der er nogen af jer, som måske kender nogen, der kunne have lyst til at bidrage, eller at I selv har lyst til at tage en tjans.

Vi mangler p.t.
1-2 trænere til voksen/barn (onsdag kl 17-18) Træningstiden kan evt flyttes til tirsdag.
1 træner til spillopper (onsdag kl. 16-17) Jeanette og Marie har meldt sig på banen, hvilket vi er meget taknemmelige for, men de har brug for én mere.
1-2 trænere til drengefræs 0-2 klasse (træningstid ikke fastlagt)
Og
En eller flere der har lyst til at lave noget for voksne tirsdag eller torsdag kl.19-20.30.
Vi vil selvfølgelig meget gerne kunne tilbyde puls og styrke, da det er det vi tidligere har annonceret med og har en masse udstyr til, men aktiviteter som Pilates, Yoga, Seniorfitness, Linedance, Folkedans eller noget andet vi slet ikke har tænkt på, kunne være gode alternativer.

Vi håber, at det ved fælles hjælp kan lykkes at få noget stablet på benene. Og husk at et hold ikke nødvendigvis behøver at løbe over en hel sæson, en halv vil også være fint.

Mvh
Et fortvivlet gymnastikudvalg