Guldlok dukketeater for børn
Lørdag, 27. Marts 2004 kl. 14-16 holder børnekulturgruppen børne-familie arrangement i Stjær forsamlingshus for børn fra 3-8 år og deres forældre, hvor Bodil Lildholdt Rydts fra Guldlok dukketeater i Århus kommer og spiller "Prinsessen og de tre friere".
Publikum føres med ind i eventyrets og dukkernes magiske univers, hvor ALT synes at kunne ske. Her opstår ofte spontane og livlige dialoger mellem publikum og dukkefører. Sang og musik hører med som et naturligt element og er med til at skabe en glad og tryg stemning under forestillingen, som varer ca. 50 min. Alle børnekultur-gruppens arrangementer foregår i Stjær forsamlingshus fra kl. 14-16, med "eftermiddagskaffe" til voksne og børn. Alle børn i Galten Kommune er velkomne. Det er gratis for børn, og voksne må erlægge 20 kr. til kaffe og kage.
Med venlig hilsen,
Børnekulturgruppen
Jeanine Marie Bonadies
Tlf. 86 95 05 94
Guldlok Dukketeaters hjemmeside: www.guldlok.dk