Gadeturnering i Finsk Rundbold
GADETURNERING - FINSK RUNDBOLD
Der gennemføres en gadeturnering i Finsk rundbold til Sportfesten 2010 i Stjær fredag den 4. juni fra kl. 17 til ca. kl. 19.
Finsk rundbold er et spil alle kan være med til, stor og lille, ung og gammel. Det er et sjovt og socialt spil!
Det er en gadeturnering og der spilles om æren, håneretten og en stor pokal :-)
Hvert hold opfordres til at finde på et sejt navn til gadeholdet, ex. De uovervindelige fra Vesterbro, få lavet bannere og gerne et kampråb!
Ud over pokal til vinderholdet, er der præmie til det bedst udklædte hold :-)
Aflever venligst jeres tilmelding til Hans Brok Brandi mail hans@brokbrandi.dk eller i postkassen på Vesterbro 2, Stjær - eller på en sms på 29619724 senest den 1. juni 2010 FINSK RUNDBOLD - REGLER
Finsk Rundbold spilles på en almindelig rundboldbane m. 2 hold.
Man spiller på tid, i alt 2 x 10 minutter
Man spiller med en let, stor plastikbold
Alle kan være med de store slår til bolden de små må sparke!
Der er ca. 15 -20 spillere på hvert hold
Når der er slået skal UDEHOLDET have fat i bolden stille op på en række med spredte ben - og rulle bolden igennem alle benene helt ind til STOPPEREN der råber STOP!
UDEHOLDET må ikke fast stå på række.
Efter at have slået - løber SLÅEREN afsted rundt om banen. Der scores point hver gang han eller hun passerer en af banens kegler dvs. en rundtur giver 4 point og han eller hun kan forsætte indtil udeholdet får råbt STOP
SLÅEREN kan ikke dø men scorer point indtil der er råbt STOP!
Der scores ikke point på en skæv bold.
Man dør ikke ved en griber!
Efter 10 minutter bytter UDEHOLDET med INDEHOLDET!
Det hold med flest point efter de 2 x 10 minutter vinder!
Dommeren tager tid og tæller point.
Dommerens afgørelser en endelige og kan ikke påklages til en højere retsinstans, menneskeretsdomstolen eller lignende :-)