Babysalmesang (2015-02)
Så er der BABYSALMESANG for babyer i alderen 0-10 mdr. og deres mor/far eller bedsteforælder!
3 torsdage i alt, kl. 09.30 til 10.30 i Stjær kirke.
Vi starter torsdag d. 19. februar 2015 og fortsætter de næste to torsdage, dvs. d. 26. februar og 5. marts.
Kom og vær med til en skøn stund med sang, musik og bevægelse og glæd jer til alt det I også har med jer hjem.
Vi synger morgensalmer, vuggeviser, dåbssalmer og små sjove sange. Til nogle vil der være fagter, til andre vil der være bevægelse. Vi lærer rim og remser, leger med rasleæg og farvestrålende tørklæder og meget meget mere - og I må gerne komme med ønsker!
Vi er i gang i ca. 45 min. og runder af med en lille forfriskning og hyggelig snak.
Deltagelsen er gratis og der kræves ingen forudsætninger bare lysten til en dejlig stund med den lille.
Der er plads til max 12 babyer, og tilmelding sker ved henvendelse til undertegnede (gerne SMS) senest d. 18. februar.
Mange hilsener
Organist Charlotte Sejthen
Tlf. 28 21 98 20
Læs mere på kirkens hjemmeside