Stjær By-Portal
Søg på Portal:
    Login   |   Ny Bruger   |   Brugermanual   |   Anbefal Stjær By-Portal   |   Stjær By-Portal til foretrukne 14. Nov 2018 - 00:12  
Lokal Siderne
Navigation
· Forside

· Kalender
· Opslagstavlen
· Nyhedsgrupper
· Nyhedsarkiv
· Billedarkiv
· Debat Fora
· De Gule Sider
· Dokumenter
· Nyttige Links
· Downloads
· Online Spil
· Vejrudsigten

· Søg - Avanceret
· Spørgsmål & Svar
· Medlemsliste
· Top-50 Listen
· Kontakt WebMaster
Bruger Login
 Brugernavn
 Adgangskode
  
Bliv registreret som ny bruger
Har du glemt adgangskoden ?
Hvem er Online
Ingen brugere online
Gæster online: 22
Nye Brugere
Kendifix Registreret indenfor den sidste uge
06.11.2018 15:41
Jesper Registreret indenfor de sidste 2 uger
04.11.2018 09:41
JesperHenriksen
18.09.2018 11:57
HansJørgenMikkelsen
16.08.2018 20:44
Stampe
18.03.2018 21:44
Printervenlig Printervenlig

Stjær Sogns Borgerforening - Bestyrelsesmøde (23/8-2005)

Mødeindkaldelse og referat for bestyrelsesmøde i Stjær Sogns Borgerforening - Tirsdag, 23. august 2005, kl. 19:00

Gunnar sørger for brød m.m.
Alle bestyrelsesmedlemmer fremmødt.
Dagsorden
  1. Kommentarer til referat fra sidste bestyrelsesmøde (20/6-2005)
  2. Evaluering af aftaler og arrangementer siden sidste møde
  3. Nyt fra formanden, Bjarne Schøler Sørensen
  4. Nyt fra næstformanden, Pil Brudager
  5. Nyt fra kasserer & udlejning, Bent Skovsende
  6. Nyt fra referent & webmaster, Roy Erik Blüthgen
  7. Nyt fra vicevært & indkøb, Gunnar Bonde Jensen
  8. Nyt fra vicevært & rengøring, Geert Jensen
  9. Gennemgang af aktivitetslisten
  10. Øvrige kommende arrangementer
  11. Eventuelt
Referat
  • Bjarne: informerede om priser for ekstra affaldscontainer. Da ekstra container er dyr blev det besluttet at opkræve straffeafgift fra lejer, hvis containeren er overfyldt efter en fest. Denne betingelse sørger Bent for bliver tilføjet udlejningsaftalen. Bjarne laver skilt til køkken.
  • Bjarne: lavet aftale med nye Brugsuddeler (Arne) vedr. udlevering af nøgler til forsamlingshus i.f.m. udlejninger. Har lavet infoside til lejerne, som udleveres sammen med nøglerne.
  • Bent: opdateret faktura for depositum ved udlejning, så den indeholder de basale betingelser for leje af Stjær Forsamlingshus. På denne måde kan lejerne ikke senere påstå, at de ikke har modtaget betingelserne.
  • Bent: lavet udkast til velkomstfolderen for Stjær by, som udleveres til alle nytilflyttere. Råtekst udsendes til bestyrelsen via email til gennemlæsning. Efter kommentarer er modtaget igen laves den endelige folder.
  • Pil: vi har modtaget det bestilte luftfoto af "Stjær i gamle dage". Rammen er blevet beskadiget under transporten. Bjarne kontakter Hørning Glas for at få dem til at rette rammen ud igen.
  • Pil: information om projekt vedr. netværksdannelse landsbyerne imellem i den nye Skanderborg storkommune. Der afholdes stor landsbysamling / landsbydag lørdag 12. november for alle i Stjær.
  • Store sal + krostuerne udlejes billigt til den nye dansegruppe i en prøveperiode på 8 aftener henover vinteren.
  • Borgerforeningens bestyrelse er blevet inviteret med til julefrokost, fredag 25. november (Stjær firmajulefrokost).
  • Det er besluttet at foreninger i Stjær kan leje forsamlingshuset for 2/3 af gældende pris for medlemmer af borgerforeningen.
  • Bent: ved udlejning opkræves lejer 100 kr. i leje pr. farve dug der benyttes ved festerne. Pengene skal bruges til at dække de øgede rengøringsomkostninger. Der skal indkøbes stof til vinrøde duge (nervøs velour) - f.eks. hos "Kludemanden" i Harlev.
  • Bent: informerede bestyrelsen om borgerforeningens økonomiske situation dags dato.
  • Roy: Det er over længere tid blevet forsøgt at tale Jakob Riis Josephsen til fornuft, så han overdrager Internet-domænet "www.stjaer.dk" til Stjær by og borgerforeningen... men ingenting hjælper. Det virker som om han blot beholder domænet fordi han har set sig ond på nogle af bestyrelsens medlemmer. Det er til skade for Stjær by, når folk går ind på hjemmesiden på domænet www.stjaer.dk i den tro, at de ser på Stjær bys officielle hjemmeside. Informationerne på www.stjaer.dk er meget gamle, useriøse og mangelfulde og er derfor vildledende for folk som gerne vil vide mere om Stjær via Internettet. Bestyrelsen vil forsøge endnu nogle tiltag for at tale Jakob Riis Josephsen til fornuft. Hvis det ikke hjælper så er bestyrelsen enige om at gå videre i sagen og benytte skrappere midler.
  • Roy: der kigges på en online-løsning for tilgang til og vedligeholdelse af booking-info i.f.m. udlejninger af forsamlingshuset. Løsningen skal benytte Stjær by-portal og den tilhørende online-kalender. Informationerne skal kun være tilgængelige for borgerforeningens bestyrelse.
  • Roy: infosiden på Stjær by-portal for Stjær Forsamlingshus skal opdateres med info vedr. udlejning af borde og stole. Bent forfatter og sender den ekstra information til Roy via email.
  • Geert: der er problemer med at viskestykker og håndklæder forsvinder efter udlejninger af forsamlingshuset. Bestyrelsen besluttede, at ved leje af forsamlingshuset skal lejerne for eftertiden selv medbringe håndklæder og viskestykker. Bent opdaterer de generelle lejebetingelser.
Aftaler
  • Alle: lørdag 27. august mødes vi kl. 10 for at rydde op i forsamlingshusets have (fjerne gamle drivhus m.m.).
  • Bent: aftale om maskinel klargøring af forsamlingshusets have, så der kan anlægges den aftalte Petanque-bane.
  • Bent: udsender via email råtekst fra velkomstfolder til gennemlæsning.
  • Bent: forfatter info for Stjær Forsamlingshus vedr. leje af borde og stole. Sendes til Roy som publicerer på Stjær by-portal.
  • Bent: tilføjer betingelse til udlejningsaftale: hvis affaldscontainer er overfyldt efter fest så vil der blive opkrævet straffeafgift.
  • Bent: tilføjer betingelse til udlejningsaftale: der opkræves 100 kr. i leje pr. farve dug der benyttes ved festerne.
  • Bent: tilføjer betingelse til udlejningsaftale: lejere skal selv medbringe viskestykker og håndklæder.
  • Bjarne: kontakter Hørning Glas for at få rettet rammen på det nye luftfoto op.
  • Bjarne: laver skilt til køkken med teksten "Husk at komprimere affald inden det smides i container! Hvis container er overfyldt vil der blive opkrævet straffeafgift".
  • Pil: sender infotekst til Roy vedr. landsbydagen 12. november. Roy publicerer på Stjær by-portal.
  • Gunnar: indkøber stof til vinrøde duge (nervøs velour) - f.eks. hos "Kludemanden" i Harlev.
  • Roy: snakker med Jesper og Dorthe Nothlev vedr. Jakob Riis Josephsen og overdragelse af domænet www.stjaer.dk.
  • Roy: kigger på løsning via Stjær by-portal for online booking-info i.f.m. udlejning af forsamlingshuset.
  • Roy: infosiden på Stjær by-portal for Stjær Forsamlingshus skal opdateres med info fra Bent vedr. udlejning af borde og stole.


Opdateret 29-Aug-2005   Skrevet af Roy Erik Blüthgen   3772 læsninger

Printervenlig Printervenlig
Forside  |  WebMaster - Email  |  Kontakt Formular  |  Brugermanual  |  Anbefal Stjær By-Portal  |  

Stjær By-Portal ses bedst med skærmopløsning 1024 x 768 eller højere