Stjær By-Portal
Søg på Portal:
    Login   |   Ny Bruger   |   Brugermanual   |   Anbefal Stjær By-Portal   |   Stjær By-Portal til foretrukne 13. Nov 2018 - 23:02  
Lokal Siderne
Navigation
· Forside

· Kalender
· Opslagstavlen
· Nyhedsgrupper
· Nyhedsarkiv
· Billedarkiv
· Debat Fora
· De Gule Sider
· Dokumenter
· Nyttige Links
· Downloads
· Online Spil
· Vejrudsigten

· Søg - Avanceret
· Spørgsmål & Svar
· Medlemsliste
· Top-50 Listen
· Kontakt WebMaster
Bruger Login
 Brugernavn
 Adgangskode
  
Bliv registreret som ny bruger
Har du glemt adgangskoden ?
Hvem er Online
Ingen brugere online
Gæster online: 46
Nye Brugere
Kendifix Registreret indenfor den sidste uge
06.11.2018 15:41
Jesper Registreret indenfor de sidste 2 uger
04.11.2018 09:41
JesperHenriksen
18.09.2018 11:57
HansJørgenMikkelsen
16.08.2018 20:44
Stampe
18.03.2018 21:44
Printervenlig Printervenlig

Referat fra hovedgeneralforsamling - Marts 2004

Referat fra Stjær Boldklubs hovedgeneralforsamling afholdt 17. marts 2004 i klubhuset.

Dirigent: Peter Roer
Stemmetæller: Bent Christensen og Hans Pedersen

Formandens beretning

Så er vi igen samlet til hovedgeneralforsamling i Stjær Boldklub. Det har også i år været et år med højt aktivitetsniveau på alle fronter. Jeg vil her ikke komme nærmere ind på aktiviteterne i de enkelte afdelinger, men hvis der er spørgsmål til dem i aften, er jeg sikker på, at de vil svare.

Vi startede året på en lidt træls måde. Vi havde arrangeret koncert med Mek Pek. Billetsalget var ikke noget at skrive om, men vi håbede at kunne holde skindet på næsen og komme ud med et nul. Desværre blev vi nødt til at stoppe festen før tid, da der opstod ballade. Det var en dårlig oplevelse, som jeg ikke håber sker igen. Det er sådanne episoder, der får en til at tænke på, hvorfor man gør et sådant stykke arbejde for de unge mennesker. – Når de ikke værdsætter det mere. Vi havde efterfølgende en kammeratlig samtale med de involverede parter, hvor det blev gjort klart, at de ikke skulle ske igen!

I maj måned tog hele bestyrelsen og aktivitetsudvalgene sammen med ægtefæller en tur til DGI byen i København. Vi havde i samarbejde med DGI Århus lavet et seminar om SB’s grundlag. Det var en rigtig givtig tur på mange måder. Ægtefæller og udvalgsmedlemmer blev blandet på kryds og tværs, så de der ikke kendte hinanden i forvejen, kom tættere på hinanden, en klar fordel for fremtidigt arbejde. – Og der blev lavet et godt stykke arbejde omkring boldklubben!

Da lørdagens arbejde var overstået, var vi ude at spise og vi havde nogle gode timer sammen i Bryggeriets kælder. Efter evalueringsmøde søndag morgen afsluttedes turen med en rundtur i Parken, hvor vi blev underholdt at en vældig oplagt guide, som kunne fortælle mange ting om de store kunstnere og spillere, der har gæstet parken.

Arbejdet omkring seminaret er ikke afsluttet endnu. Der mangler stadig at blive samlet op på nogle ting, og vi skal have et afsluttende møde med DGI. Vi har også i årets løb sat gang i en gruppe omkring problemet med pædofili. Vi fik startet meget godt op, men gik så i stå p.g.a. for mange afbud til møderne. Det vil dog blive taget op igen, så vi kan få en politik på området. Vi skal kunne sende vores børn trygt til sport i Stjær Boldklub!

Vi havde også i år en god sportsfest. Vejret var med os og der var ugen igennem mange mennesker på pladsen. Ud over de traditionelle aktiviteter prøvede vi som noget nyt med en spilleaften, hvor der blev spillet krokket, pentange og vikingespil, og om søndagen var der traktortræk med havetraktorer. Det vil nok blive gentaget i år. Men det er svært at finde på nye aktiviteter til sådan en uge, så den 25. marts har vi inviteret til møde i klubhuset. Her kan alle komme med ideer og inspiration til årets sportsfest.

Inden vi var færdige med sommerfesten, var vi i gang med næste arrangement, Skanderborg Festival. Det er nogle hårde dage for de personer med det overordnede ansvar, og der er da heller ikke noget at sige til, hvis de hænger lidt i bremsen i ugerne derefter. – Det er så opløftende, at det giver en god klat penge til klubkassen.

Vi har i årets løb været til 4 møder i Idrætssamvirket. Vi har planlagt et åbent møde engang til efteråret, hvor der sættes fokus på trænerne og deres roller.

Fordelingen af haltimer går efterhånden mere roligt. Der er ikke flere timer at tage af end der er, så hvorfor skændes om det. Skovby og Galten er snart slået sammen til en afdeling og de deler så hallerne i Galten og Skovby, men Stjær og Herskind så deles om hallen i Stjær. Jeg tror, det vil blive nødvendigt med mere samarbejde klubberne imellem, så vi kan udnytte timerne bedre. Der er nogle der har antydet, at Herskind kun er gæster i Stjærhallen. Det er de ikke! De er her på lige fod med vi andre. Det er ikke Stjær Boldklubs hal, det er kommunens.

Stjær Boldklub har et godt udendørs anlæg. Jeg kunne bare godt tænke mig, at det blev passet noget bedre. Det er sjovere at spille fodbold og håndbold på græs og ikke på mælkebøtter. Vore politikere burde nok slække lidt på spareiveren og passe vore anlæg noget bedre. Jeg tror det betaler sig, det er dyrt at omlægge en fodboldbane!

Den kommunale sammenlægning bekymrer mig lidt. Hvordan vil støtten til idrætten blive, når kommunerne bliver større. Vi har en god ordning, hvor pengene kommer ud til klubberne som et aktivitetstilskud, og vi kan selv bestemme, hvad vi bruger dem til. Hvordan bliver det efter sammenlægningen?! Når vi at få en hal mere i kommunen inden sammenlægningen. – Skal den ligge på Klank, Skal den ligge i Herskind. Det er der mange meninger om. Bare det at der kommer en hal, så vil det give flere timer til Stjær.

Vi har i år trukket meget på forældrene. De har passet cafeteriet i hallen, passet boder til sportsfesten, solgt mad fra boden ved Skanderborg Festival, de sidder i udvalg og bestyrelser, de varetager trænergerninger. Ja de bakker utrolig godt op omkring vores klub. Vi skal passe på, at de ikke bliver slidt op og ikke gider mere! Jeg vil gerne fra bestyrelsen sige tak til forældrene for den store opbakning og hjælp de yder klubben!

Klubbens sponsorer skal også have en stor tak. Vi kan ikke drive en klub, hvis vi ikke får hjælp fra dem. Det gør det noget nemmere for klubbens ledere at sende vores unge mennesker på rejser, når der kommer et tilskud fra sponsorerne.

Til sidst vil jeg sige tak til forretningsudvalg og bestyrelse for et godt samarbejde, tak til dem der bakker op omkring Stjær Boldklub. I har en god klub, så værn om den!
Beretninger fra afdelingerne

Håndbold:
I 2003 seniorherrerne rykket op i serie 1, damerne ned i serie 2
U21 samt pigerne sølv ved udendørs LM
Isa & Camilla på kredshold
Per, Brian, Jan og Henning på dommerkursus
Et stort ønske er udvidelse af hallen: flere omklædningsrum samt plads til opvarmning. – Samt flere haltimer.
Generalforsamling endnu ikke afholdt.

Fodbold:
I sæson 2003 100 ungdomshold og 30 seniorer/oldboys
Senioroprykning fra serie 6 til 5’
Pigerne blev nr. 3 til regionsmesterskabet
Til sæson 2004 er 11 hold tilmeldt, 110 ungdomsspillere og 35 senior og oldboys.
Boldrummet er blevet udvidet. Der anmodes om at holde orden i sagerne!
29. maj spiller 92-93 drenge forkamp for AGF på Århus Stadion.
Bestyrelse uændret efter afholdt generalforsamling.

Badminton:
Mange ungdomsspillere, 2 hold tilmeldt i C rækken, dog uden større resultatsmæssig succes.
Bestyrelse uændret efter generalforsamling.

Bordtennis:
Spiller for 2. sæson i forsamlingshuset, 14 medlemmer, god forældreopbakning.
Bestyrelse uændret efter generalforsamling.

Motion:
Håber at finde ny formand idet den gamle aldrig har vist sig.
Omkring 1. april er der opstart på vandreturene.
Regnskab og budget 2004 fremlagt og godkendt

Henning genvalgt
Alle suppl. genvalgt
Suppl. formand, Kristian
Suppl. sekretær, Susanne Røgen
Suppl, kasserer, Peter Roer
Revisor + suppl. Anne Grethe/Kristian/Knud Røgen


Indkomne forslag:
Forretningsudvalget havde selv forslag om oprettelse af endnu en udvalg: Arrangementsudvalg.
Dette udvalg vil deltage i alle hovedbestyrelsesmøder og have tæt kontakt til forretningsudvalget.
Per Hedegaard og Jørgen Bonde træder til som formand og næstformand.
Forslag vedtaget.

Eventuelt:
Jørgen Schmidt fortalte lidt om telefoni. Vi har mulighed for at spare penge på telefonregningen samt tjene lidt penge ind til boldklubben. Der vil komme en nærmere beskrivelse i næste nummer af Flaskeposten. Alle spørgsmål vil Jørgen kunne svare på.
Stjaer.net, Der skal findes personer til en WEB-gruppe, så boldklubben bliver ordentligt repræsenteret på byens hjemmeside. Jan Rohde tiltræder for håndboldafdelingen.
Flaskeposten, Skal den være et indlæg i Stjæravisen?
Vi skal samarbejde mere og bedre med byens andre foreninger.
Rejsekassen, Kan den bruges til andet end rejser?

Tak for god ro & orden


Opdateret 31-Mar-2004   Skrevet af Ellen Møller   7167 læsninger

Printervenlig Printervenlig
Forside  |  WebMaster - Email  |  Kontakt Formular  |  Brugermanual  |  Anbefal Stjær By-Portal  |  

Stjær By-Portal ses bedst med skærmopløsning 1024 x 768 eller højere