Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Kommuneplan 2009 og Bus 109

Borgermøde i Stjær: Kommuneplan 2009 og Bus 109

Alle interesserede inviteres til borgermøde i Stjær Forsamlingshus, mandag d.1/9 2008, kl. 19.30
Arrangør: Stjær Sogns Borgerforening

Der er en vis sammenhæng mellem landsbyudviklingen og den kollektive trafik, hvilket vi forventer, vi kommer til at snakke mere om på borgermødet.

Tilmelding: Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig borgermødet, men hvis du ved, at du vil komme, må du gerne sende en email til JesperLA@Stjaer.net, så vi har en idé om, hvor mange stole vi skal stille op.

Har du lyst at være med i bus-netværket og/eller landsbyudviklingen men har ikke mulighed for at deltage i borgermødet, så send blot en email til JesperLA@Stjaer.net eller put en seddel i postkassen (Østerbro 10).

Læs evt. artikel i Galten Folkeblad: Kommunale busruter på vej Kommuneplan 2009
Skanderborg kommune er i gang med at planlægge, hvordan kommunen med dens landsbyer skal udvikle sig de kommende år. Det sker bl.a. gennem at der laves en række "landsbyscenarier". Processen er i fuld sving, og det er sidste chance for, at vi som borgere i Stjær selv får indflydelse på Skanderborg Kommunes landsbyudvikling af Stjær de kommende år. Torsdag d. 4. september holder Skanderborg Kommune rundbordssamtale, hvor repræsentanter fra Stjær har mulighed for at deltage.

Bus 109
Inspireret af at indlægget "Buslinje 109 truet af lukning!" i øjeblikket er det mest læste på stjaer.net, samt af artiklen "Kommunale busruter på vej" for nylig i Galten Folkeblad, har vi i borgerforeningens bestyrelse snakket om, at der må være basis for at danne et netværk af busbrugere i Stjær. Formålet er ikke endnu fastlagt, men kan være at levere en koordineret kommunikation til kommunen og regionen om hvilke behov og ønsker vi har i Stjær - samt hvilke kompromisser vi kan acceptere.